Den animerede bygning

Den animerede bygning / af Peter Bertram (PhD afhandling)
Kunstakademiets Arkitektskole, 2009. -332s.

Afhandlingens grundlæggende spørgsmål er på hvilken måde, man kan præcisere en eksperimentel praksis i relationen mellem et skabende begrebsligt arbejde og et arbejde med de arkitektoniske medier. Hvordan udtaler man sig om regler, der gælder på tværs af den enkelte situation, men som alligevel vedrører skabelsen af den singulære komposition? Projektet problematiserer således forholdet mellem det videnskabelige krav om en generel metode over for den kunstneriske proces og dens singularitet. Da man altid kommer efter begivenheden, kan det ikke lade sig gøre at foregribe den. Eller sagt med andre ord: man kan ikke planlægge forskellen. En planlagt forskel er blot en variation af noget man vidste i forvejen. Hvis den videnskabelige metode typisk vil tilstræbe målbarhed og søge at beskrive en procesmodel friholdt fra det enkelte forløb, bør metoden derfor indtage en anden placering i den kunstneriske proces. Afhandlingen forsøger at beskrive såvel en metode, som en særlig rolle for teknikken og mere generelt redskaberne, der undslipper reproduktionens fælde. Den søger således at placere sig i forhold til den løbende diskussion af forskningens karakter og rolle i en arkitektonisk sammenhæng.
Da afhandlingen primært udvikles i relationen mellem et begrebsligt arbejde på den ene side og udviklingen af tegningerne og modeller på den anden, er dens ambition endvidere at indkredse en række problemstillinger, der antages at være vigtige i en undervisningsmæssig sammenhæng. Det anses som en afgørende problemstilling, at man kan udtale sig præcist om forskellen mellem en proces, der er problemløsende, og hvis resultat derfor kan måles mere direkte, og en proces der opererer uden et defineret mål. Hvor beskrivelsen af den sidste ofte er overladt til vage formuleringer, er synspunktet her, at præcisionen ikke skal søges gennem en vurdering af processens løsning, men skal findes gennem en kortlægning af de måder, hvorpå man opfinder et problem i en nær relation til et komplekst materiale. Kun i den forstand kan man beskrive en række forhold præcist, der kendetegner opfindelse frem for optimering. Det er med andre ord et forsøg på at definere regler for eksperimentets kunst.