Grundtræk af bærende konstruktioner i arkitekturen

 Bærende Konstruktioner

 

Grundtræk af bærende konstruktioner i arkitekturen / af Hans Friis Mathiasen og Erik Reitzel
Kunstakademiets Arkitektskole/Arkitektens Forlag, 2002. (2.opl.) -195s.

Denne bog handler om enheden mellem konstruktion og form. Den beskriver de mere grundlæggende forhold vedrørende bærende konstruktioner. Da arkitekturen udtrykker sig gennem konstruktioner, gives her også en forståelse for mange arkitektoniske udtryk og virkemidler. De emner, der beskrives, ligger i et fælles arbejdsområde for arkitekter og ingeniører, hvor de to fag kan fungere i en dialog ud fra hver sin forudsætning.
Bogens kapitler gennemgår bl.a. kræfters virkning, statisk bestemthed, forskellige byggematerialers egenskaber, tryk- og trækkonstruktioner, bjælker, søjlers bæreevne, eksempler på principielle samlingsproblemer, sammensatte konstruktioner, sikkerhedsklasser for bygningskonstruktioner, dynamiske og rytmiske påvirkninger, modelundersøgelser af konstruktioner.
Erik Reitzel, civilingeniør, er professor ved Kunstakademiets Arkitektskole. Hans Friis Mathiasen, arkitekt, er tidligere lærer samme sted.

   

Format: 18,5cm x 25,5cm
ISBN: 9788787136266
PRIS: 150,00kr /135,00kr (fratrukket 10 % studierabat)