|
Oase Oase er et arkitekturtidsskrift med en kritisk tilgang til praksis og teori inden for byplanlægning, bygnings- og landskabskunst. Tidsskriftet er udsprunget fra arkitekturfakultetet i Delft og er internationalt rettet, men med nederlandsk arkitektur som særligt omdrejningspunkt. Det har ikke fokus på specifikke emner som f.eks. arkitekturhistorie, teori eller design, men forsøger snarere at være et forum for forskellige discipliner, og de enkelte numre er stærkt prægede af de skiftende redaktørers særlige interesser. Tidsskriftet har akademisk udspring, men ønsker også at bevæge sig uden for de akademiske cirkler, og det beskæftiger sig ikke blot med den nyeste og mest trendy arkitektur. Oase udkommer 3 gange årligt. |