Forskning

READ - REsearch in Architecture & Design  www.re-ad.dk

Forskes der i klima i byggeri? Hvad siger modeforskningen om finanskrisen? Er bæredygtighed et brand?

Forskningsdatabasen READ – Research in Architecture & Design er etableret i samarbejde mellem de fire arkitekt- og designskoler; Kunstakademiets Arkitektskole, Arkitektskolen Aarhus, Danmarks Designskole og Designskolen Kolding samt Center for Designforskning, Sekretariatet. READ er en samlet indgang til skolernes forskningsfelter, hvor almindelige brugere og besøgende kan søge viden i en voksende base af arkitektur- og designforskning.

READ kan bl.a. bruges som kontaktbase til eksperter. Søg blandt ca. 300 forskere og find forskere, der stiller sig til rådighed for medier, organisationer og virksomheder med viden og kompetence inden for arkitektur og design.

Forskning fra Kunstakademiets Arkitektskole fra 2001- og ofte længere tilbage - kan søges i READ.

Oplysninger om READ kan fås hos bibliotekar Gitte Lunde Jørgensen, Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek
T +45 32 68 68 05 – E gitte.jorgensen@karch.dk.


Den Danske Forskningsdatabase
Publikationer, der er registreret i READ bliver automatisk hentet over i Den Danske Forskningsdatabase, hvor de kan ses sammen med forskning fra universiteterne i Danmark. 
Forskningsdatabasen er en central dansk database, der kan lette vejen til viden om forskningen i Danmark. Databasen dækker publiceret litteratur, eksempelvis videnskabelige artikler, PhD-afhandlinger, præsentationer fra konferencer og undervisningsnoter. Målet er også i nær fremtid at dække oplysninger om projekter.

Google Scholar
Google Scholar er en bred indgang til at søge videnskabeligt materiale indenfor alle forskningsområder. Her kan du finde bøger, artikler, papers mm. fra bla. akademiske forlag, videnskabelige konferencer, universiteter og andre forskningsinstitutioner over hele verden. Store dele af materialet kan læses i fuld tekst.

Open J-Gate
Giver fri adgang til videnskabelige tidsskrifter fra hele verden. Her kan du læse artikler i fuld tekst fra 6445 forskningstidsskrifter, hvoraf de 3723 er peer-reviewed.

Scirus
Registrerer udelukkende forskningsmateriale fra hele verden. Her findes henvisninger til offentliggjorte artikler, institutional repositories, kursus materiale, patenter, website information og forskeres egne hjemmesider.

Noter

 

RefWorks Kun adgang fra KA's pc'er / Evt. fjernadgang for tilmeldte lånere
Få styr på litteraturhenvisninger

og referencer med RefWorks.