'Art nouveau i Sankt Petersborg' - udstilling på KASB

Dato:  15.07.10

Udstilling af fotograf og arkitekt Andreas Trier Mørch.
15. juli - 30. august 2010 på KASB.

Andreas Trier Mørch er en kender af Sankt Petersborg. Mange gange har han pakket sin kuffert og rejst til den gamle russiske by med fotoapparatet under armen. Resultatet af hans seneste rejser til Sankt Petersborg kan nu ses i fotoudstillingen 'Art nouveau i Sankt Petersborg', der skildrer nogle af de fineste art nouveau huse i byen. Bygningerne rummer en interessant og usædvanlig fortælling om Rusland, samtidig med at de afspejler nogle af de store ændringer, som revolutionen i 1917 førte med sig.

 

Udstillingen baserer sig på Andras Trier Mørch's bog 'Art nouveau i Sankt Petersborg'. Billeder og impressioner fra rejserne til Sankt Petersborg kan ses i bøgerne: 

  • Art Nouveau i Sankt Petersborg (2010)
  • Kunstnerhuset i Sankt Petersborg (2007)
  • The unknown Sankt Petersburg. Architecture from 1917 to 195' (2003)

Alle tre bøger er udgivet af Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag og kan købes eller lånes på KASB. 

triermørch_fakta_billeder.jpg