
Ny låner
For at blive låner på BIBLIOTEKET må du læse og acceptere bibliotekets reglement.
Vi er et offentligt tilgængeligt forskningsbibliotek og samlingerne kan benyttes gratis af alle. Enhver over 18 år, som kan fremvise danske identitetspapirer med CPR-nr. og dansk folkeregisteradresse, kan blive oprettet som låner på biblioteket.
Personer uden fast bopæl i Danmark, der kan legitimere sig, kan ansøge om adgang til hjemlån
Indmeldelse elektronisk
Hvis du er ny låner, kan du indmelde dig elektronisk på en webformular i BIBLIOTEKSbasen. Herefter kan du bestille materialer i bog- og tidsskriftsbasen BIBLIOTEKSbasen og efterfølgende hjemlåne materialerne. Hjemlån efter elektronisk indmelding kræver dog først personligt fremmøde ved skranken, hvor der skal fremvises sygesikringsbevis eller anden gyldig legitimation med CPRnummer.
Indmeldelse på BIBLIOTEKET
Det er også muligt at møde personligt op og indmelde sig som ny låner ved henvendelse i skranken. Her skal der udfyldes en formular, der svarer til den elektroniske. Husk at medbringe sygesikringsbevis, som også fungerer som lånerkort. Studerende og ansatte på KADK kan også benytte KADK legitimationskort som lånerkort.
Adresseændring
Adresseændring skal straks meddeles BIBLIOTEKET. Skriv en mail til Martin T.B. Bendtsen med lånernummer (Cpr.nr.) og den nye adresse. Når adressen er ændret i vores register sendes en bekræftelse. Det er også muligt selv at ændre adressen via Biblioteksbasen. Her er det også muligt at ændre den personlige PIN-kode.


