Selvbetjening

Selvbetjeningsautomater
Udlån og aflevering af materialer foregår på bibliotekets 2 udlånsautomater. Sygesikringsbevis eller studiekort benyttes som lånerkort, som første gang det benyttes skal registreres i udlånsskranken. Udenfor almindelig åbningstid kan materialer returneres gennem brevsprækken i indgangsdøren.

Reserverede bøger
Bestilte bøger som er hjemkommet står til afhentning på reolen bag skranken. Bøgerne er opstillet efter låners fornavn i alfabetisk orden.

Adresseændring
Adresseændring skal straks meddeles BIBLIOTEKET. Skriv en mail til Martin T.B. Bendtsen med lånernummer (CPR nummer) og den nye adresse. Når adressen er ændret i vores register sendes en bekræftelse. Det er også muligt selv at ændre adressen via Biblioteksbasen. Her er det også muligt at ændre den personlige PIN-kode.

Reserver og forny bøger
Lånte materialer kan fornyes op til 3 gange, hvis det ikke er reserveret til anden låner. Fornyelse kan foretages via Biblioteksbasen. Her er det også muligt at reservere materiale.

Indmeldelse som låner
Hvis du er ny låner, kan du indmelde dig elektronisk på en webformular i Biblioteksbasen. Herefter kan du bestille materialer i bog- og tidsskriftsbasen og efterfølgende hjemlåne materialerne. Hjemlån efter elektronisk indmelding kræver dog først personligt fremmøde ved skranken, hvor der skal fremvises sygesikringsbevis eller anden gyldig legitimation med CPR ummer.

Fjernadgang
BIBLIOTEKET giver adgang til ca. 40 forskellige e-ressourcer og databaser via webben - du kan se hvilke i topmenuen under 'Links'. Nogle er mærket med Orange nøgle, som betyder, at man enten skal befinde sig på KADK's campus eller have særlig fjernadgang. Læs mere om mulighederne for fjernadgang.